A1
-------åbn mine øjne
for de tanker som nu er blinde (som engang var mine)
før mig hjem (vis mig hen)
til min skat - nu blot et minde
tænd min ild
til mørket sluges af min flamme
væk min sjæl
til vores øjne ser (elsker) det samme
for jeg troede alting var borte
men det var migselv jeg havde glemt
inden i er alting intakt
blot håbet mistet sin glans
Denne sang handler basalt set om at finde sit værd, altså ubesværet og uhengivent erklære sin kærlighed til sig selv og tro på det. Dualismen omfatter et kvælende mørke, som aftvinger drømmen sit håb. Langsomt og lidt hemmeligt, lidt som en listetyv, bliver man fanget i et tvivlsscenarie, hvor succesraten, i et urealistisk selvforvaltet forventningspres, bliver enerådig dommer med diktatoriske tendenser. Til sidst glemmer man det som havde værdi inden i, det som man selv valgte...uden hensynstagen...sin skat. Man bliver spist af livet istedet for at spise af livet. Men lyset brænder dog, for det er der jo stadigvæk...men ligesom en skinnende skat på et glemt loftrum skal tingene jo lige støves af før de skinner.
Copyright by Noah Laux 2007
